Tilsluttede influenter
Her kan du se de influenter, der har tilsluttet sig de etiske retningslinjer og dermed har forpligtet sig til at drive deres digitale medier i overensstemmelse med lovgivningen og de etiske retningslinjer – og med gennemsigtighed, ansvarlighed og troværdighed.
Ved at vælge en influent fra denne liste sikrer samarbejdspartnere sig, at de arbejder med en influent, der har forpligtet sig til at overholde retningslinjerne og vedtægterne, og dermed er man i højere grad sikret mod at samarbejde med influenter, der poster uhensigtsmæssigt indhold.
Som forælder kan du bruge listen til at sikre dig, at de influenter, dine børn følger med hos, også er en del af de etiske retningslinjer, så du dermed i højere grad er sikret, at dine børn ikke udsættes for uhensigtsmæssigt indhold.
Listen opdateres løbende som influenter tilslutter sig. Du kan filtrere listen efter emner eller digitalt medie.
Det fremgår desuden af listen, hvis en influent har en aktiv advarsel for at overtræde retningslinjerne.
Hvis din yndlingsinfluent ikke fremgår af listen er du altid velkommen til at opfordre vedkommende til at tilslutte sig ordningen.