Hvad kan du klage over hos Influentnævnet?
Vi behandler kun sager der omhandler en influent, der er tilsluttet de etiske retningslinjer (eller var tilsluttet, da overtrædelsen fandt sted). Se listen med aktuelt tilsluttede influenter her.
Derudover behandler vi kun sager om indhold, der er udgivet i en periode, hvor den pågældende influent er tilsluttet ordningen.
Influentnævnet træffer kun afgørelser i sager om de etiske bestemmelser i lovgivningen – dvs. Pkt. 1-8 samt dele af pkt. 9-10. De har derfor ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af lovgivningen.
Drejer din anmeldelse sig om områder, der reguleres direkte af lovgivningen, f.eks. markedsføringsloven skal du i stedet sende din anmeldelse til Forbrugerombudsmanden eller rette henvendelse til anden rette myndighed.
Alle kan indsende en klage over en influent ved at benytte formularen. Som anmelder skal man benytte MitID og oplyse sin mail til brug for kommunikation med sekretariatet og nævnet. Klager vil som udgangspunkt altid være anonym overfor influenten, som ikke kan kræve at få udleveret oplysninger om klageren.